CLAUS NORINGRIIS
Jeg er født i 1964, er gift med Bente og har 2 børn, Inge og Ulrik.
Jeg er læge fra 1990 og jeg har været speciallæge siden 1998.
Jeg har arbejdet på en række sygehuse, fortrinsvis Kolding, og på en bred vifte af afdelinger.
Udover mit arbejde som praktiserende læge er jeg desuden bl.a. praksiskonsulent på Sygehus Lillebælt (Kolding-, Vejle- og Middelfart Sygehuse) og praksiskoordinator i Region Syddanmark.
Herudover sidder jeg i en række faglige udvalg samt underviser andre læger, specielt indenfor diabetes.
Jeg er medlem af DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) og DSRM (Dansk Rejse Medicinsk Selskab).
I min fritid holder jeg, udover at være sammen med venner og familie, meget af landevejscykling og mountainbike; om vinteren vil jeg også gerne stå på ski.